Let's be the Pulse of Europe!

Vores motivation

Inden for politikkens verden er der sket en alarmerende stigning i radikalisering. Samfundet er splittet og politiske strukturer og alliancer, der tidligere har været pålidelige, bliver tilsidesat og vil måske forsvinde helt i takt med, at grundlæggende værdier i stigende grad bliver ignoreret. Nationalistiske og protektionistiske tendenser øger blot vores aktuelle globale problemer.

Dette skal modstås! Vi har i dag brug for et forenet Europa mere end nogensinde før. Hvad er der på spil? Intet mindre end bevarelsen af en alliance, som kan sikre freden og være garant for den individuelle frihed, den sociale retfærdighed og den juridiske sikkerhed. Kun sammen opnår vi stor nok indflydelse til at overkomme globale udfordringer og bidrage til at forme den skiftende verdensorden.

Vores mål

At bevare og udforme et forenet Europa er vigtigere i dag end nogensinde før. Vi er overbeviste om, at et flertal tror på den Europæiske Unions grundlæggende idé og ikke er klar til at opfordre den til fordel for nationalistiske og protektionistiske tendenser. VI konfronterer disse destruktive stemmer, fordi vi tror på den Europæiske Unions evne til at reformere sig, og på dens videre udvikling. Så lad os blive mere højrøstede og synlige! Vi skal udstråle positiv energi for at modvirke alle disse negative tendenser. Man skal kunne mærke Europas puls banke overalt!

Vores fremtid og spørgsmået om, hvilken slags verden vi gerne vil leve i, er i centrum. Vi kan forme verden aktivt. De beslutninger, der vil bestemme retningen mod fremtiden, står foran os. Vi europæere skal modigt tage skæbnen i egne hænder. Det er tid til at blive involveret og aktiv – ikke imod noget, men for noget. Det er ikke tid til protester. Det er tid til at markere sig og stå op for gruindlaget i vores værdifællesskab på en positiv måde. Derfor vil vi bringe så mange mennesker som muligt sammen på så mange steder som muligt.

På denne måde håber vi at opnå en ny europæisk opmærksomhed og bevidsthed, der forbinder både personer og nationer.

Vores selvforståelse

Pulse of Europe er en bevægelse, som ikke søger nogen former for partipolitiske mål, ikke har forbindelse til nogen interessegrupper og som er ikke-konfessionel. Mangfoldighed er en god ting, og den europæiske idé kan realiseres på flere forskellige måder. Præcis hvordan skal besluttes i stemmeboksen.

Pulse of Europe er uafhængig og finanseres udelukkende gennem donationer. Det skal især nævnes, at vi ikke modtager nogen form for finansiel støtte fra EU-relaterede eller andre politiske institutioner eller organisationer.

Hele Europa går på gaden den første søndag i måneden

Vi mødes den første søndag i hver måned kl. 14:00 i mange europæiske byer. Udover vores talere og den åbne mikrofon vil vi primært udtrykke et positivt signal for Europa.

Bliv aktiv og meld dig til en Pulse of Europe-gruppe i nærheden af dig.

Vi håber, at mangle flere steder vil blive tilføjet snart!

Kom med os! Pak dine Europa-flag og blå bånd, tag dine venner og familie med og motivér dine kollegaer og bekendskaber til at tage med!